Når et udsagnsord står i nutid, skal det ende på r.
Når vi i samtaler bruger ord som kører og køre, kan man næsten aldrig høre forskel.
Derfor opstår fejlen ofte i skriftsproget.
Ordet kører er i den finitte form, men køre er infinit (at-form, navnemåde).
Især ved længere ord som fx referere opstår der problemer. I den slags
tilfælde kan man "høre" forskel, hvis man sætter et andet ord ind, fx synge. De fleste kan således både høre
og se, at en sætning som han synge en sang ikke er korrekt. Der skal r på.
Eksempler
Han kører hjem i morgen. (Korrekt).
De arrangerer en firmafest. (Korrekt).
Hvis du har svært ved at afgøre, om det hedder "han referere til teksten" eller "han refererer til teksten", så prøv at sætte et andet udsagnsord ind. Det kunne fx
være 'synge': Han synger til teksten. Her er det meget tydeligt, at nytids-r'et skal være med.
Udsagnsord, også kendt som verber, er en afgørende del af sproget. Disse ord beskriver handlinger, tilstande eller begivenheder. De bringer liv og handling til sætninger og giver os mulighed for at udtrykke, hvad vi gør, føler eller tænker. Udsagnsord kan være handlinger i nutiden, fortiden eller fremtiden. De kan være aktive og energiske som "løber", "leger" eller "springer". Uden disse ord ville vores sprog mangle bevægelse, tid og dybde. De former ikke kun vores sætninger, men også vores virkelighed ved at beskrive, hvordan tingene sker og udvikler sig. Udsagnsord er fundamentale for vores kommunikation og vores evne til at udtrykke os på en måde, der giver mening og skaber forbindelse med andre.
De tre primære tider, som udsagnsord kan bøjes i, er nutid, datid og fremtid.
Nutid anvendes til at beskrive handlinger, der sker lige nu eller gentages regelmæssigt. For eksempel: "Jeg løber hver morgen" eller "Han spiser sin frokost nu."
Datid bruges til at referere til handlinger, der allerede er sket eller fandt sted på et bestemt tidspunkt i fortiden. Eksempler inkluderer: "Hun løb i går aftes" eller "De besøgte Paris sidste sommer."
Fremtid anvendes til at indikere handlinger, der vil finde sted senere. Det kan være planlagte, forventede eller forudsete handlinger. For eksempel: "Vi vil rejse til Rom i næste måned" eller "De skal deltage i mødet i morgen."